Siden december 2019 har “Fald- og anfaldsalarmer” været på socialministeriets liste over tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dette sikrer at plejepersonalet kan bruge epilepsialarmer med en klar hjemmel i “Lov om social service”. Samtidigt kan man nu undgå ekstra administrative byrder såsom registreringer og indberetninger. Reglerne gælder både i institutioner og hvis borgeren bor i eget hjem.

Lisbeth er ansat på Landsbyen Sølund, et døgntilbud for mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Her er hun pædagog for Sanne, der ofte får epilepsianfald.

For at opdage epilepsianfaldende, bærer Sanne en Epi-Care free om armen. Det gør det lettere for Lisbeth at fokusere på det pædagogiske i hendes arbejde, i stedet for at bruge tiden på overvågning

“Vi har ansvaret for omsorgen og vi kan afhjælpe følgerne af et anfald så godt som det er menneskeligt muligt, når vi får meldingen fra alarmen. Uden den ville det være væsentligt sværere at opdage anfaldene, og et uopdaget anfald kan være skæbnesvangert for Tine.”

Falske alarmer skaber utryghed og irritation. Hvis det sker for ofte, risikerer man at miste tilliden til alarmen.

Alle epilepsialarmer laver fejlalarmer nu og da. Men nogle fejlalarmer kan undgås, hvis man kender til teknologien bag alarmerne og kan bruge den viden til at behandle alarmen korrekt.